Skip to main content

Hvad er dine stærke og svage sider?

Hvad er dine stærke og svage sider?

Er du træt af spørgsmålet om styrker og svagheder? Og er du i tvivl om, hvordan du bedst kan besvare det?

Der er en lille forberedende øvelse, som du kan gøre for at kunne give bedre svar på lignende spørgsmål. Vi giver et lille eksempel på en interviewsituation:

Marie skal interviewe to kandidater til et job som kundeserviceansvarlig. Kandidaterne hedder Frida og William. Da hun stiller sit spørgsmål om svage og stærke sider, får hun følgende svar af Frida:

"Min styrke er, at jeg arbejder hårdt. Min svaghed er, at jeg bliver stresset, hvis jeg ikke kan holde en deadline på grund af forhold, der ligger uden for min egen kontrol."

Det er et fantasiløst svar. De fleste ser sig selv som "hårdtarbejdende" - Frida fremhæver ikke nogen unik egenskab.

William synes, at spørgsmålet er durkdrevent og begynder med at sige: "Jeg kan ikke rigtig komme på nogen svaghed" og fortsætter: "Måske kunne jeg være mere fokuseret. Min styrke er formentlig, at jeg er ret god til at håndtere mennesker. Jeg er let at tale med og bliver sjældent ophidset."

Dette svar begynder med en nægtelse og er senere vagt med ord som måske, formentlig, ret god og sjældent. Det giver ikke tillid.

Så hvordan svarer man bedre på dette spørgsmål?

Gennemtænk og vurdér dine kundskaber. Så vil du lettere kunne se dine styrker. Det er en øvelse, der kan være god at gennemføre før hvert interview. Lav en liste over dine kundskaber, og del dem op i tre kategorier:

1. Kundskabsbaseret kompetence: Kompetence, der er opnået gennem uddannelse og erfaring (f.eks. datakundskaber, sprog, eksamener, kurser og teknisk kompetence)

2. Kundskaber, der overføres: De "mobile" kundskaber, som du tager med dig fra job til job, f.eks. dine sociale evner og din kommunikationskompetence, dine analytiske og problemløsende evner, din sans for planlægning.

3. Personlighed: Dine enestående, personlige kvaliteter såsom fleksibilitet, humor, entusiasme, nysgerrighed, punktlighed osv.

Når du er færdig med at lave denne liste, kan du vælge tre til fem styrker, der matcher det, som arbejdsgiveren søger ifølge stillingsannoncen. Sørg for at kunne give specifikke eksempler, der illustrerer hvorfor dette er en styrke. hvis du skulle få efterfølgende spørgsmål.

Hvad er din svage side? Sandsynligvis et af de mest frygtede spørgsmål i et interview. Vi har alle svagheder, men hvem vil erkende dem i al offentlighed under et interview.

Den bedste måde er at vælge den mindst generende svaghed og så sørge for kun at understrege det positive. Vælg et negativt træk og kom så frem med en løsning på, hvordan denne svaghed kan håndteres. Undgå personlige træk og hold dig til professionelle svagheder. For eksempel:

"Jeg er stolt over, at jeg kan se sammenhænge, men jeg må erkende, at jeg undertiden går glip af smådetaljerne. Derfor sørger jeg altid for, at der er en detaljeorienteret person i mit team."

Skriv dine svar ned
Skriv dem med en formulering, som du kan sige med selvtillid:

"Min styrke er, at jeg er god til at håndtere forandringer. Som kundeservicechef i mit tidligere arbejde lykkedes det mig at få ændret en negativ arbejdsatmosfære, og jeg fik skabt et stærkt team, hvor alle samarbejdede. Med hensyn til svagheder mener jeg, at mine lederegenskaber kunne være stærkere, men jeg arbejder konstant med at forbedre dem."

Når du får dette spørgsmål, skal du huske, at det intervieweren søger, er en person der matcher. Hun eller han danner sig et billede ud fra dine svar. Et enkelt svar alene vil naturligvis ikke forhindre dig i at få jobbet, hvis det ikke er noget helt specielt. Brug krudtet på dine styrker - det er jo det, som du har at tilbyde. Lad derefter intervieweren vide, at selv om du ikke er perfekt, så arbejder du på dine svagheder.