Skip to main content

Hvad skal jeg have på til et jobinterview?

Hvad skal jeg have på til et jobinterview?

En vigtig del af forberedelserna inden et interview er at sørge for at man under interviewet kan vise arbejdsgiverne, at du er lige det tilskud virksomheden har brug for. Man kan mene at udseendet ikke skal have nogen betydning, men ofte bliver du bedømt allerede før du har sagt et ord.

Du kan altid ringe til virksomheden du skal til interview hos og spørge om de har en dresscode, eller så kan du køre forbi virksomheden inden for at se hvordan de ansatte klæder sig. Klæd dig gerne lidt pænere end du skulle have gjort hvis du fik jobbet. Det kan sende et signal til arbejdsgiveren at du har ambitioner om at lykkes i netop deres virksomhed.

Hvis du føler dig usikker er et klassisk jakkesæt aldrig forkert. Hvis du ikke allerede har det er det enkelt at købe et ikke for dyrt jakkesæt uanset om du er mand eller kvinde. Det er dog vigtigt at at du føler dig godt tilpas med din påklædning, da det ellers vil kunne mærkes og kan påvirke dit interview negativt.

Uanset hvor ren din skjorte er eller hvor meget dine sko skinner, kan din påklædning ikke garantere dig et job. Derimod kan det ”forkerte” tøj ødelægge dine chancer for at få det job du gerne vil have. Her følger nogle enkle regler, som kan være gode at huske:

Ingenting på hovedet
At have en kasket, hue eller lignende er absolut forbudt under et interview. Udover at det måske ser ud som om du har noget at skjule, giver det et meget useriøst indtryk. Der er naturligvis undtagelser, for eksempel religøse hovedbeklædninger.

Vær anstændig
Selvom det måske kan fungere i visse brancher, hører en dyb nedringning, mavekort trøje eller bukser med meget lav talje ikke hjemme ved et jobinterview. Du bør kunne stole på dine andre forcer for at få jobbet.

Underlige slips og lignende
Du synes måske at dine slips i sjove farver eller med små tegneseriefigurer på er rigtig sjove, men lad dem ligge hjemme når du skal til interview. Risikoen for at arbejdsgiveren ser dig som en useriøs ansøger i stedet for en person med humor er stor.

Begræns brugen af accessoarer
Husk at intervieweren skal koncentrere sig på dig og hvad du siger, og ikke på dine enorme knaldgrønne øreringe.

Vær forsiktig med sminke
Du kan selvfølgelig sminke dig, men at bruge ekstremt meget øjenskygge og en knaldrød læbestift er måske en mindre god idé.

Stærke dufte
For meget parfume eller for lidt deodorant er ikke at foretrække. Ligesom du bør undgå cigaretlugt. Sørg for at du lugter godt, men neutralt.

Skæg
Hvis du har skæg bør du sørge for at det er veltrimmet og pænt.

Piercing og tatoveringer
I dag har mange mennesker piercings og tatoveringer, så der er ikke så stor chance for at dette vil irritere og påvirke intervieweren. Men motiv og placering kan påvirke, så du bør overveje at skjule eventuelle bemærkelsesværdige kropsdekorationer.