Skip to main content

Sådan undgår du de klassiske fejltagelser når du skriver dit CV

Sådan undgår du de klassiske fejltagelser når du skriver dit CV

Det er meget nemt at lave forskellige små fejltagelser når man skriver sit CV. Samtidigt er det meget svært at rette disse små fejltagelser når man har sendt det afsted. Derfor er det så vigtigt at undgå at denne situation opstår, og nedenfor følger information om almindelige fælder og gode råd om hvordan du kan undgå dem.

Grammatik og  stavning
At kunne formulere et CV og et personligt brev uden stavefejl og grammatiske fejl er utrolig vigtigt, uanset hvor meget du skal skrive i stillingen du søger. Et CV som har mange fejl føles sjusket, og hvem vil ansætte en sjusket kandidat? Bed nogen du kender om at læse dit CV igennem, ligesom det kan være lettere at opdage grammatiske fejl hvis du læser teksten højt for dig selv.

En masse tekst uden et budskab
Hvorfor bruge 20 ord hvis du kan få dit budskab frem med 5? Arbejdsgivere har ikke brug for en lang forklaring om hver eneste lille ting du har lavet, men leder snarere efter nøgleord som viser at du klarer jobbet. Prøv at fange opmærksomheden med lister eller lignende i stedet for lange velformulerede sætninger.

Ikke skræddersyet
Hvis du prøver at skrive et CV der skal passe til alle job, er der stor risiko for at  du ender med et CV der ikke udskiller sig fra mængden. Det kan betyde at det bliver ignoreret. Arbejdsgivere vil have et CV og personligt brev som viser at du er den rette person til deres virksomhed og til netop det job som er ledigt hos dem. Du bør derfor altid tilpasse din ansøgning, så den bliver skræddersyet til det pågældende job.

At fremhæve resultater
I stedet for bare at at kun beskrive dine tidligere arbejdsopgaver bør du fokusere på dine resultater. Nævn for eksempel hvis du har fundet på noget for at effektivisere din tid eller nye arbejdsmetoder eller -processer som du har bidraget med.

Længere end 2 sider
Der er næsten aldrig nogen grund til at have et CV længere end 2 A4 sider. Hvis du ikke kan overbevise din fremtidige arbejdsgiver på den plads, så gør par sætninger mere ikke til gøre nogen forskel. Udtrykket ”Less is more” passer godt her.

At udelade information
Uanset om det er dit eget valg eller du bare har glemt det, så vil udeladt information om tidligere job give ”huller” i dit CV. Dette ”hul” kan gøre at det ser ud som om du ikke har lavet noget i en periode. Der findes en risiko for at arbejdsgiverne tror det værste, så i stedet for at lade dem gætte, bør du sørge for at du ikke har nogen ”huller” i dit CV. Hvis du af forskellige årsage ikke har arbejdet, er det bedre at nævne det. Du har sikkert lavet noget nyttigt du kan nævne, måske gået et kursus eller været på en lærerig rejse.

Klichéer
At bruge klichéer som f.eks. ”let ved at samarbejde” og ”jeg er en ildsjæl” kan ikke anbefales. Hvis du ikke kan bevise det kan du lige så godt udelade det. For at undgå at læseren har følelsen af et standarddokument, er det bedre at give konkrete eksempler. Hvis du søger et arbejde indenfor kunstens verden, kan du for eksempel skrive at ”jeg har en ægte interesse for kunst, hvilket har resulteret i mange museumsbesøg og kunstrejser”.

Uklare formuleringer
Det er vigtigt at undgå at bruge uklare formuleringer, der egentligt ikke siger noget om dine egenskaber, mål eller personlighed. I stedet for at skrive at du søger et udfordrende arbejde med mulighed for udvikling, bør du nævne noget mere konkret som arbejdsgiveren kan relatere til sin virksomhed. Det handler igen om at tilpasse din ansøgning til hvert job du søger.

Dårligt layout
Hvis det ikke er et designerjob du søger, bør du ikke gøre dit CV-layout alt for kompliceret. Med en brugervenlig og enkel skrifttype, sort tekst på hvid baggrund og en logisk orden kommer du langt. Bed nogen se dit CV igennem hvis du er usikker.

Forkert information
Har du et perfekt gennemarbejdet CV men du kommer stadig ikke til interview? Dobbelttjek at alle kontaktoplysninger er korrekte. Tænk på at f.eks. din mailadresse ikke hedder lilleblomst83@hotmail.com, men at også denne hjælper med til at fremstå professionelt.