Skip to main content

Tips til at skrive dit CV

Tips til at skrive dit CV

Monster Worldwide Scandinavia

Tænk over...

Dit CV skal være:

  • Et velskrevet, sælgende dokument
  • En kilde til relevant, interessant information
  • Skrevet til læseren, ikke til dig selv

Et CV skal indeholde:

  • Kontaktoplysninger (navn, telefonnummer, adresse, e-mail)
  • Professionelle ambitioner. Hvilke kompetencer vil du udvikle og hvad er dine langsigtede mål i dit arbejdsliv?
  • Erfaringer, med en liste over dine forskellige job.
  • Uddannelse.
  • Relevante komplementerende kurser
  • Andre færdigheder. For eksempel sprogkundskaber, hvilke programmer du behersker (Excel, PowerPoint etc.)
  • Andre eventuelle opgaver (bestyrelsesformand i andelsforeningen, tillidsrepræsentant etc.).
  • Andre relevante oplysninger (f.eks. fritidsinteresser, familieforhold etc.)


    Erfaringer

    Start med dit nyeste job (øverst i listen) og inkluder følgende info:
    Tidsrum. Du behøver ikke anføre eksakt dato, det er fint for eksempel at skrive 1996-01 til 1998-08.
    Virksomhedens navn. Alle virksomheder er ikke lige kendte, derfor kan det være fint med et par korte sætninger om, hvad virksomheden laver.
    Din stilling. Forklar kortfattet hvad dit job indebar
    Din præstation: Beskriv kort hvad du har opnået, f.eks.: Var leder med ansvar for otte medarbejdere; Ansvarlig for at gennemføre IT-messe etc. Husk også resultater hvor du har sparet virksomheden for penge eller effektiviseret en proces.

    Uddannelse

    Her skriver du den dato du fuldførte uddannelsen, navnet på skolen/uddannelsesinstitutionen og hvilke kompetencer du fik. Det er ikke nok bare at angive et kursus-navn, du skal også kort fortælle om kursus-indholdet og hvad formålet med kurset var. List uddannelserne i omvendt kronologisk rækkefølge med den nyeste øverst – lige som under ’Erfaring’.

    Et par retningslinjer
  • Normalt skal dit CV ikke være længere end to sider. Men fravælg ikke vigtige, relevante erfaringer på grund af pladsmangel.
  • Vær ærlig og fokuseret på fakta.
  • Øverst på siden skal man kunne finde kontaktinformationerne, som gør det let for arbejdsgiveren/rekruttøren at få kontakt med dig.
  • Dine erfaringer skal listes i omvendt kronologisk orden med din nyeste erfaring øverst. Medtag job som ligger max 10 år tilbage i tiden. Stillinger før denne tid kan du liste kort uden en længere forklaring.
  • Tag ikke irrelevant ellet negativ information med
  • Glem ikke kompetenceudvikling og andre kurser som kan være af værdi, for den stilling du søger
  • Inkluder kun fritidsaktiviteter, hvis de bidrager med noget til dit CV. Udelad lange historier om at du kan lide at gå tur på stranden med din hund.
  • Skriver du et online CV, er de nøgleord som rekruttørerne kan søge på ekstra vigtige. Sørg for at alle de ord, som du kan forestille dig er relevante, er at finde et sted i dit CV.