Skip to main content

Hvad skal jeg spørge om under ansættelsessamtalen?

Hvad skal jeg spørge om under ansættelsessamtalen?

En ansættelsessamtale handler ikke kun om, at du skal blive grillet at intervieweren. Det er mindst lige så vigtigt, at du får svar på dine spørgsmål. Og de fleste arbejdsgivere regner med, at du har interessante spørgsmål at stille. Koncentrer dig om det der er vigtigt for dig, og vis samtidigt din interesse for virksomheden og stillingen.

Hvis du ikke stiller spørgsmål, er der en risiko for at du bliver opfattet som passiv og uinteresseret. Forbered derfor mindst fem spørgsmål til interviewet.

Eksempel på spørgsmål man kan stille om den aktuelle stilling:

• Hvorfor er denne stilling ledig? (Dvs. hvad skete med den, der tidligere havde jobbet?)

• Hvilke er stillingens centrale ansvarsområder?

• Hvilke mål er sat op for stillingen og hvordan vil virksomheden at målet skal opnås?

• På hvilken måde måles min præstation?

• Hvilke problemer med at opnå målene kan jeg normalt forvente?

• Hvilken slags support og kompetenceudvikling kan jeg forvente fra virksomheden?

• Hvad er jeres forventninger på mig/den der får stillingen?

• Hvilke er mine nærmeste kontaktpersoner i virksomheden?

 

Eksempel på spørgsmål om virksomheden:

• Hvorfor er X en god virksomhed at arbejde i?

• Hvad forventer virksomheden først og fremmest af sine ansatte?

• Findes der nogle ekspansionsplaner?

• Hvor stor er personaleomsætningen?

• Hvad gør virksomheden for at skabe gode relationer på arbejdspladsen?

• Hvordan ville I beskrive virksomhedskulturen?

For at også vise interesse for den aktuelle branche, er det en god idé at have spørgsmål omkring ting der sker på markedet. Det er spørgsmål i stil med: ”Hvordan tror du at det vil påvirke virksomhedens fremtid at jeres to største konkurrenter bliver slået sammen?” Normalt skal spørgsmål om løn og goder ikke tages op ved det første interview, da det let kan tyde på at du er mere interesseret af hvad du kan få af virksomheden end omvendt. Hvordan intervieweren reagerer på og besvarer dine spørgsmål giver dig en god indsigt i virksomheden, og hjælper dig med at afgøre om stillingen er den rette for dig.